Spring over navigation.
Hjem  

Annelise Harsmann er her ikke mere

annelise.jpg

Formanden for Allerslev- Skibinge lokalråd, Annelise Harsmann er afgået ved døden d. 15 December 2011.
Annelise var dialysepatient og har været syg og svækket længe.Hun fik dog omsider en ny nyre, og selvom det først gik ned ad bakke, så kom kræfterne og håbet dog langsomt tilbage. Det var en stor glæde for mig at se hvor stærk og glad hun var, da vi holdt formandsmøde i sep. 11.
Jeg var inviteret da Allerslev- Skibinge holdt konstituerende lokalrådsmøde,og har derfor fulgt Annelise de sidste år.Hun var en fighter med en energisk og kraftfuld udstråling. Selv da hun var svag og træt, mødte hun op til møder og workshops,og ville gerne ha sin tro væbner i lokalrådet, Ole Gunnar,ved sin side.
Det gjorde mig oprigtigt ondt, da jeg hørte at en agressiv leukæmi omsider havde fået knækket Annelise, og jeg er ked af, at jeg ikke nåede at kende hende længere tid.
Min dybeste medfølelse går til Annelises familie og nærmeste, jeg håber I kan trøste og støtte hinanden og huske på de mange gode stunder I har haft med Annelise.
Æret være hendes minde.
Susan