Spring over navigation.
Hjem  

Vedtægter for Landsbyforum

§ 1.
Navn.
Landsbyforum
Hjemsted.
Vordingborg Kommune.

§ 2. Formål
Landsbyforum er en forening bestående af lokale selvstændige og suveræne foreninger, netværk og lokalråd, og har til formål at understøtte og igangsætte samarbejder, erfaringsudveksling og dialog indenfor udviklingen af Vordingborg kommune, herunder:

• understøtte lokale aktive kræfter og medvirke til oprettelse af foreninger, netværk og lokalråd i byer, landsbyer og landdistrikter i Vordingborg kommune.
• medvirke til at den lokale demokratiske udviklingsproces i Vordingborg kommune bliver en succes ved bl.a. at samarbejde aktivt med kommunen.
Dette kan ske ved at:
• arrangere møder, kurser og andre aktiviteter som har relevans i forhold til udviklingen af by – og landsbymiljøer og landdistrikter, f.eks. vedrørende bestyrelsesarbejde, lokale aktiviteter og projektudvikling.
• have en hjemmeside hvor der etableres et web-forum for en levende og åben debat om by – og landdistriktsemner og med link til kommunens hjemmeside.

§ 3. Medlemmer
A. Landsbyforums aktiviteter henvender sig til alle lokale foreninger, netværk og lokalråd i
Vordingborg kommune.
B. Alle lokale foreninger, netværker og lokalråd der kan tilslutte sig Landsbyforums formål, kan være medlemmer.
C. Medlemskab opnås ved at tilmelde sig på Landsbyforums hjemmeside eller ved skriftligt at henvende sig til sekretariatet.

§ 4. Kontingent.
Der betales ikke kontingent, da Landsbyforums økonomi baserer sig på ansøgninger til forskellige fonde og organisationer.

§ 5. Sekretariatet
Landsbyforums ledelse varetages af et sekretariat bestående af fire personer, der vælges på det årlige stormøde, og har til opgave at:

* Sikre økonomien, driften og aktiviteterne i Landsbyforum.
* Forberede og tilrettelægge Landsbyforums møder og aktiviteter.
* Udbrede offentligt kendskab til Landsbyforums formål, arbejde og aktiviteter.
* Arrangere et årligt stormøde.

§ 6. Stormødet.
A. Stormødet afholdes 1 gang om året i første kvartal og indkaldes med 14 dages varsel via Landsbyforums hjemmeside.
B. Indkomne forslag skal være sekretariatet i hænde senest en uge før stormødet.
C. Beslutninger på stormødet foretages af de fremmødte ved simpelt flertal.