Spring over navigation.
Hjem  

Referat fra bestyrelsesmøde den 5. maj 2010

Møde i Stege og omegns lokalråd, d. 5. maj 2010
Fremmødte: Anne Mette Evind-Poulsen, Erik Kanstrup, Erik Boldrup, Bent Nielsen, Mogens Bengtsson, Klaus Pedersen, Benny Rasmussen og 1 borger uden for bestyrelsen (Eva)
Fraværende: Christina Vennike, Vagn Ove Petersen

Dagsorden
1. Opfølgning på dialogmødet (herunder udfyldelse af opfølgningsskema)
2. Input til trafiksikkerhedsplan
3. Forslag til ny telebusordning, v. Benny (jf mail af 25. april)
4. Arrangement 'Hvad vil vi med Møn' v. Mogens (Udkast til invitation vedlagt)
5. Kystsikring ved Langelinie - trænger til en kærlig hånd v. Erik B.
6. Planlægning af Generalforsamling (herunder nye vedtægter, Mogens udkast er vedlagt)
7. Evt.
- tænkebænken
Ad 1. Opfølgning på dialogmødet (herunder udfyldelse af opfølgningsskema)
Vi gennemgik de udarbejdede noter fra dialogmødet og blev enige om hvilke punkter vi ville have svar på fra kommunen. Dette fremgår af opfølgningsskemaet.

Vi blev enige om at sende udkast til opfølgningsskemaet til de politikere der var mødt frem på dialogmødet.

Ad 2. Input til trafiksikkerhedsplan
Vi har frist til 17.5 til at komme med input til trafiksikkerhedsplanen.
Fra mødet d. 24.3.2010 havde vi følgende punkter, som vi dengang meldte indtil Bo Kuno Christensen:
Krydset Udbygade/Vandværksbakken/Klintevej
Kommunens arbejder i forbindelse med en evt. højresvingsbane ved Ørnebjergvej
Kommunens arbejder i forbindelse med kryds/rundkørsel ved sukkerfabrikken
Retablering af fortorvet langs Rødkildevej fra nr. 23 til Rødkilde Højskole.
Cykelsti langs Ulvshalevej fra Stege til Ulvshale.

Vi blev enige om også at melde flg. Punkter ind:
Trafiklys i krydset Ulvshalevej/Katedralvej
40 km skilte i på Ulvshale ønskes genopsat
Fartdæmpende foranstaltninger i landsbyerne.

Vi konstaterede at pkt. 1 under Stege og Omegn på Trafiksikkerhedsplanen vedr. Møn Friskole, hører til Vestmøn lokalråd.

Vi skriver til kommunen at vi afventer at se den opdaterede liste efter 17.5.2010

Ad 3. Ideer til ny telebusordning, v. Benny
Vi mangler grundlag for rigtigt at kunne konkretisere forslaget til telebusordning.

Benny skriver til kommunen for at høre om grundlaget for de dispositioner der sker på busdriftsområdet. Vi vil gerne se dem fx hvor mange har egen bil eller 2 biler?

Ad 4. Arrangement 'Hvad vil vi med Møn' v. Mogens
Vi snakkede lidt frem og tilbage om det udkast til invitation som Mogens havde lavet. Vi er endnu ikke helt sikre på hvilken form det skal have. Vi snakker videre næste gang.

Tiden var nu ved at løbe fra os og vi nåede nu kun at aftalte at Benny og Klaus deltager i Vordingborg kommunes Kulturarvskonference 26. maj 2010.
Erik K. deltager hvis Klaus’ arbejdsplan forhindrer ham ( Klaus deltager, ref. )

Vi aftalte, at holde møde igen d. 19. maj, hvor vi bl.a. skal tale om generalforsamlingen og de andre punkter vi ikke nåede i dag. Flere har kommentarer til udkastet til vedtægter om fx fremlæggelse af regnskab på generalforsamling og at vi bør skelne mellem lokalrådets bestyrelse og lokalrådet (som er alle borger (?)).

Således opfattet
Anne Mette 