Spring over navigation.
Hjem  

Solskinshistorie 25: Han er Lundbys stemme

Peter Sten Hansen som Chr. IV i forbindelse med Snaphanemarked i Lundby

Vi kender hans bløde og rolige stemme fra DR Sjælland. Men Peter Sten er også Lundbys stemme. Siden han kom til byen for 13 år siden, har han talt Lundbys sag med så stor passion og gennemslagskraft, at han i dag i manges øjne er indbegrebet af Lundby. Den lille stationsby er nu manifesteret som en levende landsby i evig udvikling. Og Peter Sten er i disse år ved at indtage posten som Lundbys nye (og første) udenrigsminister.

Da Peter Sten Hansen og hans kone kom til Lundby fra Lolland, var det første, han gjorde, at gå ned på sognearkivet og undersøge familiens lokale slægtsrødder.
”Jeg vidste godt, at vi havde aner i Lundby, men jeg blev overrasket, da jeg opdagede, at alle led i min fars slægt stammer fra Lundby og kan spores helt tilbage til 1600-tallet,” fortæller Peter Sten Hansen.
Nu er det jo som regel ikke bare lige at komme som tilflytter og fra år ét være en af de lokale. Men for den nyankomne fra Lolland var det anderledes. Med den slægt i ryggen var Peter Sten Hansen nærmest mere lundbyer end de fleste…
”De manglede et bestyrelsesmedlem i sognearkivet, og jeg fik lov at få posten – formentlig fordi jeg kunne mønstre slægtsled mange generationer tilbage i tiden,” smiler Peter Sten Hansen. En anden pudsighed var, at indehaveren af det hus, familien købte i Lundby, var den der havde forladt bestyrelsen. Så han overtog ikke alene hendes hus, men også hendes plads i sognearkivet.

Det var i 1998, Peter Sten fik sin første bestyrelsespost i Lundby, men fra 2003 gik det stærkt. Siden da har han ikke haft mange timer til at tage sig af hus og have og den slags.
Men hvordan begyndte engagementet i det lokale?
”I 2002 ville kommunen lukke vores bibliotek. Vi er 1100 i sognet – på en uge samlede vi 701 underskrifter. De – og vores gode argumenter mod lukning - betød, at kommunen valgte at bevare biblioteket. Det var vi glade for. Det viste også, at det betyder noget at engagere sig,” husker Peter Sten Hansen.
Året før var den gamle kro ved stationen blevet sat til salg. Borgerforeningen, som havde eksisteret siden 1906, organiserede, at byens borgere købte den tidligere kro på anparter og omdannede den til medborgerhus.
Det gav dem så meget at gøre med huset, at det kneb med at få tid til andre opgaver.

I 2003 indkaldte en gruppe borgere til borgermøde for at undersøge mulighederne for at sætte lidt mere liv i Lundby. Borgerforeningen var med på idéen!
”Det var på det tidspunkt, hvor de nye storkommuner stod for døren. Det så vi som en trussel, og derfor var vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kunne få indflydelse. Det endte med, at vi dannede Liv i Lundby. Vi lavede to grundregler: 1) Man må ikke brokke sig. 2) Alle skal være enige,” fortæller Peter Sten Hansen.
Så begyndte der at ske ting og sager i Lundby. Mange borgere blev engagerede med at plante blomster ved alle indfaldsveje til byen. Der blev lavet trafikplaner med fartbegrænsning, så folk ikke drønede så stærkt gennem byen. Et projekt med at få bygget ti andelsboliger til de ældre blev sat i gang – her endte det med, at nye tilflyttere rykkede ind. Der blev indført fællesspisninger, møder for nye borgere og meget mere.
”Det, at vi har fået styrket vores fællesskab, er blevet et vigtigt fundament. Det er vores største force. Samtidig skete der også organisatorisk noget, der fik betydning for vores indflydelse. Vi slog den gamle borgerforening og Liv i Lundby sammen til Borgerforening Lundby. Nu var vi pludselig ét talerør, der tegnede hele byen. Samtidig gjorde vi medlemmerne kontingentfri og ændrede vedtægterne, så alle beboere i Lundby automatisk var medlemmer. Pludselig var vi en stærk borgerforening. Det er et vældigt rygstød at være mange, når man skal forsøge at få nogle ting igennem overfor kommunen,” siger Peter Sten Hansen.

De store kommunesammenlægninger nærmede sig stadig. Og selvom byen havde organiseret sig i en stor forening, ville 1100 lundbyere stadig ikke være meget i en kommune med 46.000 indbyggere.
”Vi fik den idé at etablere et samarbejde i De syv Sogne (Beldringe, Bårse, Køng, Lundby, Svinø, Sværdborg og Udby). Et samarbejde, vi dannede i 2005. Fra at have været få hundrede i hvert sogn, var vi pludselig 7000, når vi var enige.
Med nærdemokratiet i 2007 fik vi en helt anden kontakt med kommunen. Det hjælper, at der er en formaliseret kanal, og at vi er mange. Det hjælper også, at kommunen kan se, at vi ikke bare brokker, vi kommer kun med konstruktive forslag. Fx ville vi gerne have en pendant til Møns tænkebænke – vi kaldte vores humørbænke. Vi betalte halvdelen, kommunen resten, og så kunne det lade sig gøre. Vores opgør med brokkekulturen har ført til, at vi først siger: hvad kan vi selv gøre, og er det ikke nok, så spørger vi kommunen”, siger Peter Sten Hansen.
Da borgerne i de Syv Sogne ikke mente, at de var sig selv nok, var de derudover også initiativtagere til dannelsen af Landsbyforum for lokale foreninger i hele Vordingborg Kommune. Landsbyforum var meget aktiv ved udformningen af nærdemokratimodellen i Vordingborg Kommune og fungerer nu som samarbejdsforum ikke mindst for kommunens 16 lokalråd.

Peter Sten Hansen er her i foråret 2010 gået af som sekretær for Syv Sogne Samarbejdet og som formand for Borgerforening Lundby og spurgte ved den lejlighed, om han ikke måtte blive ’udenrigsminister’ i stedet:
”Vi har en venskabsby i Skåne, som ligesom vi har et historisk forhold til Svend Gønge. Vi har udnævnt 2010 til jubilæumsår, og vores Foreningen Svend Gønge har i flere år arbejdet på at forberede jubilæet. 19.-20. juni holder vi vores tredje gøngemarked, som sidste år blev besøgt af omkring 3000 mennesker,” fortæller Peter Sten Hansen.
Han mødte i 2005 nogle tyskere på en konference i Kalmar og ved at opdyrke den kontakt, er der i dag skabt så stærke bånd, at også den tyske by Lohmen i Mecklenburg-Vorpommern er Lundbys venskabsby.
”Så nu har vi Lönsboda i Sverige, Lohmen i Tyskland – og vores næste projekt er en venskabsby i England, og den skal også begynde med L,” fortæller Peter Sten Hansen.
Peter Sten Hansen er som sagt ex-formand for Borgerforeningen Lundby og tidligere drivkraft i Liv i Lundby og De syv Sogne. I dag, siger han, trækker han sig fra noget af det og satser på Foreningen Svend Gønge, arbejdet med at etablere et oplevelsescenter for Gøngehøvdingen i Lundby, venskabsbyerne, Museumsforeningen for Sydsjælland og Møn, bestyrelsesposter i Museerne Vordingborg, LAG Vordingborg og Landliv A/S.
Nå ja, så er der også lige den lokale avis ’4750 Avisen’, som udkommer hver 14. dag, og som Peter Sten og hans kone producerer selv. Simpelthen fordi det er hurtigere.
”Det er tit mig, der har stukket næsen frem, og derfor tror mange, at det er mig, der laver det hele. Det gør jeg ikke. Alt bygger på samarbejde og fællesskab,” lyder det fra den aktive lundbyer.
Nogle af fremtidens projekter lyder på oplevelsescenteret for Svend Gønge, en birkelund med klipper på det nye Torv ved den nyrenoverede Lundby Station, historisk symposium i maj, en fotobogudgivelse til efteråret – for bare at nævne noget af det, den levende by har gang i. Men hvorfor er Peter Sten Hansen så engageret? Hvad er det, der driver ham?
”Hvis man ser nogle muligheder, er det svært at lade være,” siger han.

Yderligere oplysninger kontakt venligst:
Peter Sten Hansen, sten@post7.tele.dk

Fakta:
Netværksforeningen Landsbyforum vil i samarbejde med Vordingborg Udviklingsselskab A/S frem til april 2010 jævnligt bringe spændende historier om lokale kræfter, der på hver deres måde er med til at styrke og løfte livet i landdistrikterne på Møn og Sydsjælland.
Landsbyforum arbejder for at fremme samarbejdet og dialogen mellem land og by i vores storkommune, hvor 60 procent af indbyggerne bor på landet. Landsbyforum er en sammenslutning af lokalråd, foreninger og netværk i Vordingborg Kommune. I Landsbyforum udveksler vi ideer, erfaringer og informationer inden for landdistriktsudvikling.
www.landsbyforum.dk