Solskinshistorie 17: Det må du gøre noget ved!
I 1999 var Anne-Marie Jacobsen fra Vintersbølle på besøg på Køng Museerne. Her blev hun spurgt, om der var noget tilbage fra Køng Linnedfabriks storhedstid på Vintersbølle Bleg, hvor fabrikken havde adskillige bygninger og omkring 100 ansatte fra 1851-1906. Anne-Marie Jacobsen viste et billede af Beværterhuset, som var den eneste bygning, der var tilbage. Det lille hus var i en temmelig trist forfatning, og beskeden til Anne-Marie Jacobsen lød, ”dét må du gøre noget ved!” Og det gjorde hun.
Køng Museerene anede ikke, at de ikke kunne have valgt en bedre forkæmper for det lille faldefærdige hus. For Anne-Marie Jacobsen skulle senere afsløre, at hendes forhold til Blegen og Beværterhuset var ganske særligt.
Hun tog initiativ til en styregruppe, som hurtigt erkendte, at det var nødvendigt at stifte en forening, hvis man skulle lykkes med at indsamle midler til at istandsætte det lille hus. Det var sådan, Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd blev til.
”Den lokale opbakning var stor, og vi havde et godt samarbejde med Sydsjællands Museum, Køng Museum og Vordingborg Kommune. Den støtte var vigtig for os. Det lykkedes os at få rejst de penge, der skulle bruges. Vi fik bl.a. midler fra Storstrøms Amt, Vordingborg Kommune, Nordea - og en amerikaner med slægtsbånd til familien, der har boet i huset. Det, der har drevet projektet hele vejen igennem, er det lokale engagement,” fortæller Anne-Marie Jacobsen, der til daglig er skoleinspektør på Iselingeskolen i Vordingborg.
Beværterhuset er nænsomt restaureret og fungerer i dag som ramme om kulturelle og formidlingsmæssige aktiviteter. Områdets skoler bruger huset som et klasseværelse i skoven, ligesom områdets dagplejere og daginstitutioner bruger det som et samlingssted, når de er på tur i skoven. Fra sidste søndag i juni til første søndag i august er Beværterhuset åbent for skovgæster, turister og folk på vandretur, der kan nyde en kop kaffe, mens de får historien bag huset:
”Beværterhusets første beboere hed Maren og Heinrich Apel. Heinrich arbejdede på Blegeriet, og Maren skabte en ekstra indtægt ved udskænkning af kaffe, te og limonade til de mange gæster, der ofte mødtes til festligt samvær på en danse- og festplads tæt ved huset. Maren boede i huset fra 1952 til sin død i 1891. De næste beboere fortsatte med udskænkning indtil 1937,” fortæller Anne-Marie Jacobsen.
Beværterhuset er også åbent pinsemorgen, en dag op til jul, en løvfaldsdag i efteråret plus en dag om vinteren, hvis vejret tillader det.
”Det er lidt unikt at have så levende et hus så langt ude i skoven. Som en appelsin i turbanen blev Sjællandsleden lagt, så den fører en masse mennesker lige forbi Beværterhuset. Det var jo en foræring for os. Det betyder mange ekstra besøgende. Det hele er i øvrigt båret af frivillige kræfter. Det er medlemmer af vores lokalhistoriske forening, der passer caféen og gæsterne hele sæsonen,” fortæller Anne-Marie Jacobsen.
Hun er født og opvokset på en gård blot en kilometer fra Beværterhuset, og som barn legede hun på Blegen, fordi hendes farfar og senere far forpagtede skråningen til græsningssted.
Anne-Marie Jacobsens bror hedder for resten Apel til efternavn og sidder som kasserer i den lokalhistoriske forening. Og i virkeligheden hedder hun også selv Apel til mellemnavn.
Maren og Heinrich er nemlig hendes oldeforældre, og Anne-Marie Jacobsen har altså sluttet oldemorens ring ved at genskabe Beværterhuset.
Fakta: Historien bag Blegen
Omkring 1800 blev der på skråningen i Vintersbølle Skov ned mod vandet etableret et blegeri for tekstilvirksomheden Kjøng Fabrik. På det tidspunkt var de vævede stoffer gul-brunlige, og man blegede tekstilerne ved først at vaske dem i askelud af flere omgange, hænge dem til afdrypning i høje trætårne og til sidst lægge dem ’på bleg’ på skråningen i lange baner.
I 1851 flyttede Køng Linnedfabrik hele sin produktion til Blegen. Fabrikken beskæftigede omkring 100 mennesker, der var adskillige fabriksbygninger, en vandmølle samt beboelse. Fabrikken vævede varer af højeste kvalitet og leverede til det danske kongehus og udenlandske kongehuse. Man vævede damask, drejl og lærred.
Med industrialiseringen blev konkurrencen for hård. Fabrikken lukkede i 1906, og Blegen og bygningerne blev solgt til Petersgård. I dag er alle bygninger med tilknytning til Kjøng Fabrik på nær Beværterhuset borte.
Yderligere oplysninger kontakt venligst:
Formand Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd Anne-Marie Jacobsen, tlf. 55 99 77 28.
www.vinterhistorie.dk
Fakta:
Netværksforeningen Landsbyforum vil i samarbejde med Vordingborg Udviklingsselskab A/S frem til april 2010 jævnligt bringe spændende historier om lokale kræfter, der på hver deres måde er med til at styrke og løfte livet i landdistrikterne på Møn og Sydsjælland.
Landsbyforum arbejder for at fremme samarbejdet og dialogen mellem land og by i vores storkommune, hvor 60 procent af indbyggerne bor på landet. Landsbyforum er en sammenslutning af lokalråd, foreninger og netværk i Vordingborg Kommune. I Landsbyforum udveksler vi ideer, erfaringer og informationer inden for landdistriktsudvikling.
www.landsbyforum.dk