Spring over navigation.
Hjem  

Bidrag til fotokonkurrence: "Sving på Busenevej"

Foto: Vivi Schlechter  -  Sving på Busenevej
Sving på Busenevej

Det første foto i Landsbyforums fotokonkurrence, der får lov at pryde forsiden, er dette fantastiske stemningsbillede fra et snedækket Østmøn med den glitrende Østersø i baggrunden.
Fotoet er indsendt af Vivi Schlechter fra Bakkegaard Gæstgiveri i Busene på Østmøn.

-----------------------------
Landsbyforums fotokonkurrence varer frem til 1. marts. I den første halvdel af marts kåres ”Vinterens Foto” som præmieres med en spændende gavekurv fra Dagli’ Brugsen i Nyråd.

For at deltage skal du indsende dine fotos til mn@landsbyforum.dk med angivelse af dit navn og adresse, samt sted, begivenhed og personer på billedet.

Alle indsendte billeder skal fremover kunne anvendes vederlagsfrit af Landsbyforum på hjemmesiden og i andre trykte som digitale medier i forbindelse med Landsbyforums aktiviteter - til fremme og udvikling af livet i landkommunen Vordingborg.

Husk etikken når du fotograferer.
Hvis folk kan genkendes på billedet, så bed om deres tilladelse til at anvende billedet.
Respekter privatlivets fred – også på offentlige steder såsom restauranter og caféer.

Så frem med kameraet og vis, hvorfor lige netop dit sted er det bedste/smukkeste/sjoveste/særeste i Vordingborg Kommune.
Rigtig god fornøjelse – og husk at invitere naboer, venner og bekendte med på fototuren!