Landdistriktsudvikling - sådan!

For årtier siden talte vi om landsbydød og spøgelsesbyer. Sådan er det ikke længere. Der er masser af grøde og spirer derude på landet. Men skal vi atter have det gode liv på landet til at blomstre og gro og udvikle sig, så kræver det, at vi ændrer kurs. Her er nogle helt nye veje og muligheder.

Ville du også ønske, at landsbyens huse lå smukke og nykalkede? At der atter fandtes en lokal købmandsbutik, hvor det duftede af friskmalet kaffe, og hvor du kunne slå en sludder af med naboerne? At det strømmede til med turister og tilflyttere? At præstegården og forsamlingshuset summede af liv og spændende foredrag? At markerne bugnede af kål, kartofler og kirsebær af højeste kvalitet? At nye, spændende virksomheder skød op overalt med job og vækst som følge? At der atter levede familier på hvert et husmandssted og hvert et nedlagt landbrug – også om vinteren? Så læs videre…

LAG (den lokale aktionsgruppe) Vordingborg havde den 30. september 2009 inviteret til fyraftensmøde i Viemose Forsamlingshus, hvor en af landets førende eksperter inden for landdistriktsudvikling, Hanne W. Tanvig, seniorrådgiver Skov & Landbrug, Københavns Universitet, øste ud af sin viden. Vi har samlet hendes bedste råd og guldkorn her – til inspiration for alle, der drømmer om at gøre deres lokale egn til et endnu mere attraktivt sted at bo, leve og arbejde.

De gamle teorier – glem dem
Men inden vi bevæger os ud ad de nye veje, så kommer lige et opgør med de traditionelle synspunkter, der har præget landdistriktsudviklingen indtil nu:
1. Det er landbruget, der primært præger udviklingen på landet.
2. Det er byerne, der primært præger udviklingen på landet ud fra den idé, at i byerne er der flest mennesker, mest erhverv og flest veje – ergo er der også mest udvikling.
3. Landdistriktsudvikling er lig med at skabe idylliske reservoirer, hvor det travle nutidsmenneske kan søge tilflugt og genoplade sine batterier.
4. Landdistriktsudvikling er ene og alene bestemt af faktorer udefra.
5. Landdistriktsudvikling er dømt til undergang, fordi bosætningen vil være nødtørftig, og de få, der bosætter sig, vil pendle.
Lad os lægge de gamle teorier på hylden og i stedet fokusere på nye veje, der kan føre til vækst og fremgang.

Hvad er særligt ved jeres lokale egn?
Vi skal til at se landdistriktsudvikling i et andet lys. Det nye er nemlig, at selve egnen, selve stedet og rammerne har fået en øget betydning. Ja, nærmest en afgørende betydning. Det er vigtigt at afklare, hvilke potentialer jeres lokalområde har. Hvad har I, som I er særligt kendt for? En højskole, et naturområde, sportslivet, nogle stærke kunsttraditioner? Eller hvad kan I skabe, som vil udskille jer fra andre? Stil jer selv følgende spørgsmål:

1. Vores fysiske kapital
• Hvad er særligt ved vores egn?
• Hvilke herlighedsværdier har vi?
• Har vi noget særligt attraktivt natur?
• Har vi nogle særligt smukke eller særegne bygninger?

2. Vores økonomiske kapital
• Har vi nogen interessante lokale erhverv? Fx en økologisk kornmølle, en stor samling af smykkekunstnere eller et givtigt fiskeri?
• Eller er stort set alle pendlere?

3. Vores menneskelige kapital
• Hvem bor i vores lokalområde?
• Hvad er vores samlede vidensbank – lige fra tilflytterens ekspertise i international handel til hjemmefødningens ekspertise i fiskeri eller grønsagsproduktion?
• Har vi nogen kulturelle drivkræfter?
• Hvordan er vores sociale relationer?

Summen af de tre kapitaler og ikke mindst samspillet imellem dem er vigtigt at få afdækket. Når I ved, hvad I har, og hvad I kan, er det også lettere at få overblik over, hvad I mangler. Som landsamfund er det vigtigt at erkende, at I har behov for at trække ny viden og nye impulser ind - kræfter som kan berige samfundet.

Det moderne Toscana
Fåborg Midtfyn Kommune startede med at give sig selv et nyt motto ”det nye Toscana”. Ud fra det voksede et hav af ideer til projekter, kultur og erhverv, fordi mottoet samlede borgerne om et fælles mål og pirrede fantasien. Den vej rundt kan man også skabe et koncept for sit lokalområde.
Mulighederne er uendelige, men det handler om at gøre op med sig selv: Hvad har vi at bygge på? Hvilken vej vil vi gerne gå? Hvilke projekter kan vi forestille os, som er i tråd med de stedlige fordele (kapitaler), vi har? Hvad vil vi gerne kendes på? Hvordan skal vi brande os selv?

Hvem gør forskellen?
Vi hører tit, at det er så vigtigt, at initiativerne og ideerne kommer nedefra. At græsrødderne trækker læsset (bottom up). Det kan godt være, nogen føler sig provokeret nu: Men hvis et projekt skal blive til andet og mere end et her og nu projekt, hvis det skal ud over rampen, hvis det skal skabe arbejdspladser og vækst, hvis det skal markedsføre sig – så skal drivkræfterne også komme oppefra (top down). Selvorganiseringen er vigtig. Ildsjæle er godt – men vi skal til at tænke lidt anderledes her. Det er ikke lige meget, hvem der går i front.

Hverdagsmageri
Hidtil har tyngden i landdistriktsudvikling ligget hos ildsjæle med interesse i foreningslivet, i samvær, i forskønnelse af gadekæret eller bevaringen af en gammel færge. Kodeordene har været samvær, synergi, fællesskab. Men måske har det ikke flyttet nok?
Landdistriktsudvikling har også båret præg af små her og nu projekter, som ikke indebar, at man løb den store risiko. Projekter, man hurtigt og smertefrit kunne komme ud af, og som ikke tog al ens tid… så er det måske klart, at det ikke blev til mere end hverdagsmageri.

De forskellige typer af iværksættere:
1. Den almindelige, lille selvstændige, for hvem det handler om overlevelse.
2. Vækstiværksætteren, der ønsker at skabe noget stort, og for hvem det handler om at blive set på stjernehimlen.
3. Og så er der den nye type, livsstilsiværksætteren, for hvem det handler om, at virksomheden er en del af det gode liv. Den tredje type er vigtig at dvæle ved, for livsstilsiværksætteren er en potentiel faktor i den nye landdistriktsudvikling.
4. De sociale iværksættere – fællesskabs iværksætterne, for hvem det handler om det lokale sammenhold og sociale liv og ikke økonomisk profit.
5. Lokale økonomiske iværksættere, som bevidst går ind og understøtter lokal udvikling fx via fonde, og for hvem det handler om lokal økonomisk udvikling.
De tre sidste typer er interessante, fordi de skaber udvikling og økonomisk aktivitet på stedet.

Livsstilsiværksætteren
er typisk flyttet på landet, fordi han/hun har fundet et skønt sted. Bindingen til stedet og hjemmet er stor, og målet er at skabe det hele liv – det gode liv, hvor det at bo dejligt, være hjemme, have et godt arbejdsliv går op i en højere enhed. Ofte har livsstilsiværksætteren først fundet stedet, som typisk ligger langt ude på landet, og så derefter åbnet egen virksomhed hjemme.
Det er typisk mennesker med en videns baggrund, som kan se værdien i det gamle og evner at reaktivere det. Det er typisk kvinder. Virksomheden drives typisk nærmest i det usynlige. Der bliver ikke skiltet, men tag ikke fejl. Der drives seriøse virksomheder i rigtig mange af landhusene. De er bare fysisk usynlige, og derfor også usynlige i statistikken. Men find dem frem og værn om dem, de er nemlig en stabiliserende og potentiel faktor for udviklingen.
Det kan være fotografen, der er blevet selvstændig og betjener sine kunder hjemmefra og på den måde tiltrækker penge til området. Det kan være regnskabsføreren, der er blevet selvstændig og sidder hjemme og ordner kundernes regnskaber. Det kan være tøj designeren, der starter med at sy kjoler for folk hjemme i stuen, og pludselig har hun åbnet kursussted og butik med egne varer.
Det kan også være en hobby, som efterhånden udvikler sig til en egentlig forretning, man kan leve af. Patchwork, filtning, hjemmelavede cremer, honningproduktion osv.
Fælles for livsstilsiværksætterne er det også, at deres nye erhvervsaktivitet giver mening for dem.
Det er overskudsmennesker, og det er en rigtig god idé at få samlet disse spirer i et netværk. Jo mere, I gør for livsstilsiværksætterne, jo mere solidt vil I stå. De er landdistrikternes nye grundsten.

Netværk, netværk, netværk!
Den, som har et dårligt netværk, taber. Mange af de lokalsamfund, som ikke fungerer, mangler netop netværk. Både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Sådan gjorde de på Læsø
På 20-30 år har Læsø vendt tilstanden fra tilbagegang, til i dag at have landets i gennemsnit højeste vækst i den personlige indkomst.
Det hele startede med Læsø sydesalt. Man besluttede sig for at producere den fineste kvalitet af sydesalt. Det skabte en kæmpe omsætning og førte en masse med sig. Bl.a. Læsø Kur, fordi det viste sig, at restproduktet fra sydningen var fyldt med mineraler, som er gode for huden. Derudover har man på Læsø altid være dygtige til at lave mad, så øens tredje fyrtårn blev Spegeriet.
Disse tre virksomheder går hånd i hånd. Alt overskud går til en fond, som sætter nye projekter i gang til gavn for øen. Læsø er hele tiden tænkt ind. Man bruger så vidt muligt lokale produkter. Og har man ikke produkterne, så startes nye lokale underleverandører.
Dette er virkelig projektmageri! De har fra start sagt, at de skulle leve af det. Turismen bruges som middel, som ambassadører for øen, ikke som mål.

Rot jer sammen og få indflydelse i kommunen
Den typiske kommunalpolitiske tilgang til landdistriktsudvikling er – gammeldags og ude af trit. For det første laver kommunen planstrategi og styring fra by til landsby, altså top down. Og lokalrådene har det med, at udviklingen skal komme nede fra, altså bottom up. Men det er vigtigt, at udviklingen sker både top down og bottom up.
For det andet har kommunerne det med at behandle landdistriktsudvikling som om, det er en sektor for sig. Dvs. landdistrikterne tænkes slet ikke ind i eksempelvis erhvervspolitikken. Skal der ske udvikling, så er det afgørende, at landdistrikterne inddrages og tænkes ind i alle politikområderne lige fra teknik og miljø til arbejdsmarked og sundhed.
De kommunalpolitiske rammer er kort sagt tilpasset den gamle virkelighed.
Noget af det, I kan gøre konkret, er at rotte jer sammen og på den måde få mere indflydelse. Fåborg Midtfyn Kommune organiserede sig hurtigt i forbindelse med kommunesammenlægningen, så hver landsby fik sit eget lokalråd. Det betød, at 21 lokalråd sluttede sig sammen i Fyns Land, og det gør, at området har et stærkt talerør ind til Odense.
Gå nye veje, rot jer sammen og få udvikling og planlægning til at gå hånd i hånd.

--------
Download teksten i sin helhed her: